Taget fra et jubilærumsskrift år 1970
Forord
For nogen tid siden var der diskussion i TV om, hvorvidt man burde fejre 25-
årsdagen for Danmarks befrielse. En ung diskussionsdeltager kom bl. a. med den
indvending, at han ikke kunne se, hvorfor man skulle gøre mere ud af 25-årsdagen
end af en hvilken som helst anden årsdag.
Heri kan den unge mand selvfølgelig have ret, og man kunne godt overveje,
om der er nogen grund til i år særligt at markere, at Atletklubben DAN har bestået
i 75 år den 1. juni.
Spørgsmålet har ikke været debatteret i bestyrelsen. At der skulle gøres noget
ud af den "runde" fødselsdag, lå i luften, for selv om vi gør status hvert år ,
kan det dog med mellemrum være gavnligt - og minderigt - at se længere tilbage.
Og det er næppe alene traditionelt betinget, at det i særlig grad sker hvert
25. år; det passer nogenlunde med generationsskifterne.
I DAN har vi tidligere udgivet fyldige jubilreumshæfter i forbindelse med
25, 40 og 50 års fødselsdagene, og et kort resume over klubbens historie ved
60 års jubilæet. Tiden er derfor inde til påny at trække udviklingen op og mindes
de mænd, der på idrætspladsen og som ledere har medvirket til at opretholde denne
klub for trivsel.
Lad os da knytte tråden til 1945 og citere, hvad DAN's daværende formand,
redaktør Arnold Richard Nielsen dengang skrev i jubilæumsskriftet:
"Professor Emil" med de 300 Tricks.
Som det fremgaar af foranstaaende videnskabeligt underbyggede og statistisk
reviderede Doktorafhandlinger, eksporterer DAN sine møjsommeligt indhøstede
Brydererfaringer til U.S.A., Norge og Sverige; Hjemmemarkedet forsømmes
dog ingenlunde. Adskillige Tons gaar til hjemlige Aftagere, hvilket paa
nogenlunde forstaaeligt Dansk vil sige til Dansk Athlet-Unions 62 Klubber.
Her dukker "Professor" Emil Christensen atter op i Landskabet. Det er
ham, der manuducerer Brydelærerspirer i de abstrakt udseende Dansetrin, der benævnes
"almindeligt Fodskifte" og "omvendt Fodskifte" paa "Danmarks Højskole for Legemsøvelser",
kun 200 - 300 Tricks ialt - og efter at være dimitteret fra Universitetet i Nørre Alle fortsætter
de to-tre Snese cand. græsk-rom. deres lidenskabelige Uddannelse ved de lærde
Skoler i Nibe, Høng, Køng og Vorbasse, som det saa smukt hedder om 50 Aar,
naar deres Nekrolog skal skrives.
DAN er ikke en Klub: DAN er et Universitet !
Dementi :
DAN er alligevel en Klub, en rigtig Klub, en mægtig Klub, en Mønsterklub,
og til og med er dens Værd som Klub saa grundfæstet, at ikke en Sjæl vil protestere,
naar jeg nu, da 1. Juli nærmer sig og dermed DAN's 50 Aars Fødselsdag,
kalder den Landets førende Athletklub og udtaler min Tvivl om, at der
paa hele Kloden findes nogen Klub, der overgaar denne toneangivende danske
Klub, denne Finder af Melodien -Bach med Hammer."
Det var store ord og svære at leve op til. I hvor høj grad, det er sket, vil vi
overlade til læserne selv at bedømme, og blot nøjes med at konstatere, at DAN
stadig er en klub.
Udvælgelsen af stoffet kan altid diskuteres, og der bedes pa forhand om
undskyldning for dette eller hint, som måtte være glemt. Det skal blot bemærkes,
at omtalen af de senere år må ses på baggrund af, at klubben siden sidst i
halvtredserne har været uden medlemsblad, hvorfor fremstillingen her er lidt
mere detaljeret.
Sidst i dette forord skal lyde en tak til alle dem - herunder i særlig grad
A/S Dansk Formular Tryk - der har bidraget til, at dette hæfte har kunnet ud-
gives, uden at det er gået ud over klubbens midler.
P.B.V.
Poul P. Larsen
formand
En høvding og hans mænd
FORMÆND
1895. | S. Poulsen. | 1912-1915 | Charles Witthøft. |
1896-1898 | P. M. Pedersen. | 1915-1916 | Vilhelm A Petersen |
1898-1900 | S. Poulsen. | 1916-1922 | Charles Witthøft. |
1901-1903 | Ludvig Giesel. | 1922-1946 | Holder Laursen. |
1903-1907 | Wilhelm Petersen. | 1946-1950 | Knud Jensen. |
1907-1909 | Charles Witthøft. | 1950-1952 | Simin Simonsen |
1909-1910 | Wilhelm Petersen. | 1952-1966 | Walter Johansen. |
1910-1911 | Carl Espensen. | 1966- | Poul P. Larsen |
1911-1912 | S. M. Jense og Sofus Andersen. | | |
Om Atletklubben DAN's historie er der berettet i tidligere jubilæumsskrifter. Mest
udførligt af Holger Laursen i 1945, da klubben blev 50 år. Her har Laursen med
sit talent for at skrive fået fortiden til at træde lyslevende frem for os.
"En forenings ry og storhed bestemmes af de aktive medlemmers præstationer",
skrev Holger Laursen. Han tilføjede: " - men bag om de aktive idrætsmænd findes
ganske alminqelige mænd,som ved deres interesse og arbejde skaber betingelserne
for idtætsmændenes arbejde og deres resultater".
Det er uomtvisteligt, at netop tonen og samarbejdet mellen aktive og ledere
er af stor betydning for, om klubarbejdet skal lykkes. Kan man tale sammen
om tingene, skabes en god klubånd. Den kan ikke blot føre til tilfredsstillende
resultater, den kan også hjælpe såvel aktive som ledere gennem de skuffelser,
som idrætslivet uvægerligt fører med sig.
Det er ikke så let, som det lyder til. Idrætten er fascinerende og engagerende,
Har man med konkurrenceidræt at gøre, sker det, at følelserne kommer i kog -
både på kamppladsen og ved lederbordet. I begge tilfælde er det mændene
bagved, der må løse problemerne. Lad os se på, hvem der har løst dem i DAN.
Atletklubben DAN blev til ved en sammenlægning af to små klubber, nemlig
Jernbanearbejdernes Atletklub og "Vega".
S. Poulsen bley klubbens første formand, og tilholdsstedet var cafe "Pinden"
i Ågade. Efter ½ år trak Poulsen sig tilbage, og kassereren P. M. Pedersen
blev, formand. Da han et år efter blev fotflyttet til Århus, trådte S. Poulsen igen
til. Kassereren, var i disse år I. P. Andersen. Efter at klubben var flyttet fra Kapelvej
til "Sct. Thomas" i Frederiksberg allé og derfra til VEster Fælledvej, indtraf en kritisk periode,
idet man stod uden lokale i et halvt år.
I 1901 overtog Ludvig Giesel formandshvervet, og klubben fik til huse i
en stor baghave i cafe " Tjørnen" i Allegade. Samtidig kom der gang i klubben
igen, og man kan vel sige, at grundlaget for dens fremgang blev lagt her. Man
hjemførte mesterskaber i både vægtløftning og brydning, og klubbens hold af
tovtrækkere var det tungeste og stærkeste, der nogensinde har været præsenteret
herhjemme.
Fra 200 til 13 medlemmer
I 1904 købte DAN Københavns Atletklub hus - et træskur pa Vinkelvej. Medlemmerne
reparerede selv huset, og k]ubben havde en storhedstid med medlemstal
på op imod 200. Formandspladsen var skiftet i mellemtiden. Wilhelm Petersen
var kommet til i 1903, og han blev i 1907 afløst af Chas. Witthøft. Kasserer
var Carl Christensen; og Holger Laursen, som i 1904 var kommet fra KAK,
var blevet sekretær i 1906.
Men der var også oprørere dengang. I 1909 blev klubben, som det hedder i
jubilæumsskriftet fra 1935, "af en ansvarsløs opposition berøvet sin energiske
og dygtige leder Witthøft". Wilhelm Petersen blev igen formand, dog kun til
1910, hvor Carl Espensen trådte til. Samtidig måtte klubben på grund af kommunens
dispositioner forlade sit klubhus. Man måtte leje sig ind i en etage i en
fabriksbygning i Istedgade 119. Her afgik vægtløftningen ved en blid og rolig
død, men til bryderne indrettedes et moderne atletlokale, som desværre påførte
klubben en gældsstiftelse. Da man derefter var uheldig med et par internationale
arrangementer, gik det galt. Carl Espensen gik af 9111; og S. M. Jensen
og Sofus Andersen forsøgte hver i et halvt år som formænd at rette skuden op,
men det mislykkedes. Resultatet blev et økonomisk sammenbrud. Klubben måtte
flytte til et ganske almindeligt værelse på "Ny Rosenborg". På et tidspunkt i
1912, hvor der kun var 13 medlemtner tilbage, trådte Chas. Witthøft til igen.
Han fik bl. a. med god støtte af Fritz Heimbiirger og Viggo E. Andersen ordnet
gældsposterne. Tillige skaffede han klubben et godt og billigt træningslokale
hos sprøjtefører Jacobsen i Blågårdsgade.
Trods de administrative vanskeligheder forblev de bedste brydere tro mod
DAN, og klubben havde bevaret sin høje sportslige standard som brydeklub.
Witthøft trak sig tilbage i 1915, men den nye formand Vilh. A. Petersen kunne
ikke magte opgaven. Han gik sin vej uden videre, og da det samtidig kneb
med økonomien, var klubben i en ny krise. Så tog sværvægtsmesteren Emil
Larsen sagen i sin hånd. Han indkaldte til et møde den 16. maj 1916 - det møde,
som Holger Laursen senere har kaldt det vigtigste i klubbens historie.
Brydningens guldalder
Resultatet blev, at Chas. Witthøft påny blev formand. Holger Laursen, som
havde været borte fra bestyrelsesarbejdet i 4 år, blev sekretær, og i 1917 også kas-
serer. Til næstformand valgtes Chr. Jensen, som bestred dette hverv til sin død
i december 1944.
I efteråret 1918 blev DAN ganske umotiveret sat ud af sit lokale i Blågårdsgade.
Man flyttede til Idrætshuset, hvor man havde friluftstræning om sommeren.
Idrætshuset blev på den tid anvendt til militærlazaret, og der var derfor intet ledigt
lokale til brydning. Situationen var kritisk, og samtidig var Witthøft syg, men
Laursen fik trumfet igennem, at vægtløftningsrummet blev gjort anvendeligt
til brydetræning. Den opgangsperiode, klubben var inde i, kunne fortsætte.
Ved jubilæet i 1920 havde DAN lige ved 300 medlemmer og var efter tidens
forhold en virkelig storklub. Jubilæumsbestyrelsen, der bestod af Chas. Witthøft,
Chr. Jensen, Holger Laursen, Emil Larsen, N. A. Gurskov, Peter Christensen
og Bruno Christensen, havde udført et fremragende arbejde.
Tyverne blev præget af de store brydestævner, DAN arrangerede, og de mange
turneer i udlandet. Denne aktivitet i forbindelse med den store tilgang, klubben
havde, stillede store krav til lederne, men det gik strålende under Holger Laursens
førerskab. I bestyrelsen var foruden næstformanden Chr. Jensen, kassereren Aage
Mortensen, A. P. Heinze, Almar Nielsen, Holger Hørlin, A. M. Benekov og Chas. Wisbom.
I begyndelsen tjente klubben godt på storstævnerne i Idrætshuset. Fra 1926 begyndte
det imidlertid at gå tilbage med tilskuerantallet. Bestyrelsen ville dog ikke
sænke standarden til trods for de vigende indtægter, og et stykke ind i 30'erne
formåede man at arrangere seværdige stævner. Man prøvede også nye veje,
men forsøg med arrangement af landsstævner kostede kun penge. I 1929 overtog
Knud Nielsen kassererposten. Der var krisetider i samfundet, og det berørte
også klubarbejdet. At man på trods heraf i 1931 formåede at samle 1100 kr.
sammen til en ny 6 x 6 m brydemadras og reparation af de gamle, vidnede om
et strålende sammenhold.
Ved indflytningen i Idrætshuset blev der igen mulighed for at dyrke vægtløftning,
men først i 1927 kom der rigtig system i vægtløftningstræningen.
Ind i trediverne kom nye ledere til. Brydelederen Wilh. Hilstrøm kom i bestyrelsen
i 1933 og Marius Sørensen i 1935. Men de store brydestævners tid var forbi,
og dermed de store turneer i udlandet. De økonomiske forhold forbød det.
Arbejdet med at uddanne gode brydere gik dog ikke i stå, og udfordringen lå nu lige
på den anden side Øresund. I Sverige og ikke mindst i Skåne var brydeinteressen
stor, og svensk brydning var placeret i spidsen af verdenseliten. Næsten hver søndag
havde DAN et eller flere hold brydere i Sverige. Til gengæld gæstede svenskerne
os i Tivoli eller andre steder. Dette samarbejde har uden tvivl været medvirkende til,
at DAN stadig kunne bevare sin position inden for brydesporten. De mange rejser og arran-
gementer krævede en stor indsats af sportsudvalget, der sidst i 30'erne bl. a.
talte folk som Hardy Kristensen, Willy Andersen og Marius Sørensen.
Vægtløftningens opblomstring
Vægtløftningen gik stadig fremad. I begyndelsen havde Holger Laursen og Chas. Wisbom klaret
det administrative arbejde, men i 1936 dannedes et vægtløftningsudvalg bestående af
Knud Jensen, Otto Petersen, Victor Petersen og Ervin Oesten, og Otto Petersen indtrådte
i bestyrelsen, hvor han året efter fik følgeskab af Knud Jensen.
Iøvrigt fik udvalget stor betydning som inspirationskilde for dansk vægtløftning,
der dengang hørte under DAV. Fra DAN kom ideerne til atletdag, styrkemærke,
rekordmedalje og forskelligt instruktionsarbejde, således den tyske mester Adolf
Wagners instruktionsbesøg i 1937.
Vægtløfterne trænede i den lille kælder under brydesalen, indtil de i 1936 tillige
fik den større kælder under svømmehallen (den, vi i dag kalder den gamle vægtkælder).
Også vægtløfterne havde i disse år glæde af samarbejdet med kollegerne hinsidan.
Besættelsestiden
Så kom den 9. april 1940, og det internationale samkvem ophørte helt. Bestræbelserne
gik i krigsårene ud på i videst muligt omfang at værne om den idrætslige kultur,
som var opbygget i de foregående 45 år til glæde for så mange. Det blev til mange
gode stævner med danske klubber, men spærretider og forskellige restriktioner samt
til sidst beslaglæggelsen af klubbens lokaler gjorde arbejdet mere og mere vanskeligt.
Hertil kom, at adskillige medlemmer var engageret i det illegale arbejde, og andre
måtte flygte til Sverige. Men sammenholdet stod sin prøve, og ved 50-års jubilæumsfesten,
der blev afholdt søndag den 3. juni 1945, var den store festsal i Borgernes Hus
fyldt til sidste plads.
I bestyrelsen, som havde ført klubben så godt gennem de strenge år, sad foruden den
hæderkronede Holger Laursen Knud Jensen, som var blevet næstformand efter
Chr. Jensens død, kassereren Knud Nielsen, den unge Willy Andersen, som var indvalgt i
1940 og havde overtaget Knud Jensens sekretærpost, formændene for brydernes og vægtløfternes
sportsudvalg, henholdsvis Wilh. Hilstrøm og Martin Jørgensen, hvoraf sidstnævnte var
indtrådt i bestyrelsen i 1940, idrætsmærkeentusiasten og festarrangøren Karl Beneken
fra 1941 og sidst, men ikke mindst, manden, som altid var til rådighed, Chas. Wisbom.
Efter Danmarks befrielse gik tankerne straks i retning af at genoptage samarbejdet
med de svenske klubber; men det var ikke så let. Postgangen var besværlig,
det tog lang tid at få pas og visum, og det var vanskeligt at få valuta. Ydermere
var brydernes træningslokaler stadig belagt af flygtninge. Først til november
blev brydesalen frigivet.
Det lykkedes dog at få besøg af brydere, såvel svenske som norske, allerede i 1945.
D.V.F. stiftes
På det administrative område indtraf en skelsættende begivenhed, idet Dansk Vægtløftnings
Forbund blev stiftet den 14. oktober 1945. Initiativtageren var vor næstformand Knud Jensen,
og DAN havde påtaget sig hvervet som indbyder til det stiftende møde. Knud Jensen
blev formand, Willy Petersen IK 99 sekretær og Viggo Fogt PI kasserer. Eftertiden har vist,
at Knud Jensen så rigtigt.
Ved efterårsgeneralforsamlingen i 1946 blev Knud Jensen
også formand for DAN. Holger Laursen havde efter 24 års virke på formandspladsen ønsket at træk-
ke sig tilbage fra denne. Man havde gerne set Laursen holde 25 års jubilæum som formand;
men det ville han ikke høre tale om. Det kan kun have været for at undgå for megen virak,
idet han fortsatte som sekretær og redaktør af "Athleten". Virakken undgik han dog
ikke, idet han var genstand for en enestående hyldest.
Det var dog kun på formandsposten, der var tale om et generationsskifte. Det var
stadig de samme prøvede kræfter, der førte foreningen videre. I forretningsudvalget
sad Knud Jensen, Knud Nielsen og Holger Laursen, idet man havde ophævet hvervet
som næstformand. Willy Andersen, som i 1945 havde afløst Wilh. Hilstrøm som formand for
brydernes sportsudvalg, blev i oktober 1947 efterfulgt af Marius Sørensen, som
i nogle år havde været borte fra bestyrelsesarbejdet, for at repræsentere klubben
i KAU. Karl Beneken havde i januar 1946 overtaget vægtløftningsafdelingen efter
Martin Jørgensen, som dog stadig var medlem af bestyrelsen, hvor også Chas. Wisbom havde sæde. I disse
år sidst i fyrrerne gjorde desuden folk som Karl Eriksen, Børge Simonsen, Leo
Schiistein og Simon Simonsen et stort arbejde i brydernes sportsudvalg, medens
Walter Johansen, Orla Hansen, Willie Andersen og Niels Hvorup Nielsen tog sig af
vægtløfternes arrangementer.
Normale forhold igen
Pladsforholdene havde været dårlige siden krigen, fordi vi ikke havde adgang til
Idrætshusets store sal. Motionsgymnastikholdet havde haft til huse på skolen, Værnedamsvej
nr. 13; men fra nytår 1947 kunne vi igen rykke ind i det re....